Landart ved Baunhøj Mølle.

Ringe i græsset.

Fra august til november 2017, arbejdede jeg med et landart-projekt på et græsareal ved Brunhøj Mølle i Grenaa. Det trekantede græsareal på x antal hundrede kvadratmeter, bestod af en hovedcirkel på 12 meter i diameter. Samtidig med at den store cirkel voksede, blev arealet indenfor og udenfor vedligeholdt med græsslåmaskine, ved at lade en række tynde cirkler brede sig helt ud til fortov og skråninger. Hensigten med værket var at spille op til møllevingernes cirkulære bevægelser, og koble det til udstillingsprojektet Let´s Rethink - Cyklus. Værkets udtryk skiftede i takt med årstidernes skiftende vejrforhold som sol, regn, frost, sne og tøvejr. 

De forbipasserende og besøgende i møllen kunne dermed se værkets udvikling fra forskellige vinkler, og gruble lidt over dets betydning.